fredag den 25. september 2015

På Glomdalsmuseet i Elverum

Efteråret er kommet til Norge, som det tydeligt ses på billederne
I dag var jeg (endnu engang) på Glomdalsmuseet.

Det er ved at blive et "must" når jeg er i Elverum, at jeg lige skal omkring museet for, at tage et par billeder af de gamle og utrolige smukke norske huse, med den helt særprægede byggestil i norsk tømmer.


Vejret

Vejret var rigtig smukt i dag, forstået på den måde, at det ikke regnede, som det havde gjort de sidste mange dage, men det var opholdsvejr med skyer og til dels sol - når skyerne syntes det var belejligt!

Motiverne kan sagtens tåle, at jeg kommer tæt på

Udfordringer

Dette gjorde også, at det blev til en lidt større udfordring i at fotografere, idet jeg hele tiden skulle veksle imellem ISO, lukkehastighed og blænde - alt efter belysning og skygge for øjeblikket.

Af og til måtte jeg ty til "autoknappen", hvis jeg skulle have motivet i kassen, og det er næsten et "fy ord", når man er på fotojagt efter et godt motiv.

I dag var jeg også sluppet alene ud i området på Glomdalsmuseet, så jeg havde frie hænder til mit virke.

Her er det spejlet i vandet, der giver motivet mere liv
Nu kender jeg efterhånden også området ret godt, så jeg er helt klar over, hvad jeg går efter - og dog, for naturen og belysningen, samt andre vinkler, får hele tiden nye motivmuligheder til at dukke frem.


Efterår i Elverum

Jeg kunne sagtens mærke, at jeg var på museet udenfor den normale turisttid, for det var udelukkende lokale folk, jeg mødte på stedet, idet jeg så mennesker i løbetøj, eller medbringende madkurve, hundeluftere - samt, at der var ingen, der krævede betaling ved indgangen!

Men det skulle de ikke høre ét ondt ord for, bare cafeteriet havde åbent, så der var muligheder for toilet og en kop kaffe - og det var der.


Glomma
Der var godt gang i Glomma

Det store vandløb, der har sin gang gennem Elverum, elven Glomma, kunne høres langt væk.

Den voldsomme regnmængde vi havde fået i den sidste tid, havde gjort sig gældende i Norges floder, og med den voldsomhed vandet kom buldrende, var Glomma ikke gået ramt forbi!

Jeg søgte derfor ned til Elven, og dermed gangbroen over mod Prestoya.


Gangbroen over Glomma



En meget speciel forretning på museet
Det så ud til, at broen var under kraftig påvirkning fra vandmasserne, så jeg søgte ned mod vandkanten, for at tage et par billeder derfra - samt en lille video.

På videoen ses en person komme gående fra modsatte side. Da jeg kom tilbage til broens indgang, var porten lukket for gennemgang - vandmasserne var for kraftige til, at broen måtte benyttes!


En noget speciel bygning

På billedet til venstre ses en bygning, som slet ikke passer ind i billedet til museets øvrige bygninger, og der var også en del debat i Elverum om netop denne bygnings flytning til stedet. Bygningen er den sidste forretning, der var tilbage i Elverum fra tiden efter tyskernes bombning af Elverum.

Trappen, hvor der tages en del familiefotos på
Elverum blev så ødelagt, at der efterfølgende blev bygget erstatsningsforretninger for for de ødelagte indkøbs muligheder. Derfor havde denne bygning en stor betydning for fortsat at eksistere i forretningslivet i Elverum. Men alting har en ende, så bygningen kom på museum, hvor den til tider fungerer, som den forretning den engang var i bybilledet.

Det er vist det, der kaldes et "Dass" på norsk

















Klokketårnet på gården



Bygninger med historie

Når man går rundt på museet, så ses bygninger med små klokketårne på taget. Disse klokketårne blev anvendt i gammel tid, når præsten kom på besøg på gårdene i oplandet - når bønderne skulle høres i deres kristendomskundskab!

Det blev ikke bare anvendt i Norge, men også i Sverige, hvor vi husker TV-serien "Emil fra Lönneberg", hvor bønderne blev kald hjem fra markerne, når præsten kom på uanmeldt besøg.

Jeg vil slutte billedserien af med et rigtig idyllisk billede neden under. Billedet tog jeg, lige inden jeg forlod museet.

Jeg må sige, at de norske værter på Glomdalsmuseet forstår at placere deres bygninger i området
Foto og video: Erik Krog

Ingen kommentarer:

Send en kommentar