tirsdag den 6. oktober 2015

Flygtninge og dagplejepladser

Med den hetz, der er mod de ledige på arbejdsmarkedet, kan de godt være lidt svært at forstå, hvordan personer skal være til rådighed på arbejdsmarkedet, efter at have læst denne situation fra en kvinde på Bornholm. Hun skriver bl.a.:

Det nytter ikke at skrive til Borgmester Winni Grosbøll, da hun lægger låg på de fejl hun har lavet! Så jeg tog kontakt til Linda Kofoed Persson (DF Bornholm), og hun har taget min historie seriøst, tak for det! 
Nogen tid før jeg føder min datter, fik jeg at vide, at jeg skulle huske, at når jeg havde født, at få hende skrevet til en dagplejeplads. Fire dage efter fødslen, skrev jeg hende op - og lige efter ringer jeg til pladsanvisningen, for at høre om jeg havde gjort det rigtigt. Hun griner lidt af mig, da jeg åbenbart var virkelig hurtig til at skrive min datter op. 
Nå, så for en uge siden kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg ikke havde hørt noget, og ringer derind igen. Nu siger samme dame til mig, at det ikke er sikkert, at jeg kan få en plads til min datter, når hun er seks måneder gammel - idet flygtningene havde første ret til de pladser der er! 
Det kan sgu da ikke være rigtigt, da flygtningene ikke har noget arbejde, de skal tilbage til, hvilket jeg har! Dette argument fortalte jeg vedkommende, men fik bare af vide, at vi var flere, der ikke kunne få vore børn passet. Jeg har virkelig ikke noget imod flygtninge, men det kan da ikke være rigtigt, at flygtningene har første ret til skoler, dagpleje, boliger - ja alt!

I dagens Danmark skal man virkelig passe på ikke at skrive noget negativt om flygtningene, og flygtningene kan da heller ikke gøre for, hvad vore politikere vedtager, men dette her løser bestemt ikke noget i forståelsen borger og flygtninge imellem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar